Mediefag handler om levende billeder. Om film og TV og andre medier. Enten laver man selv film – eller også aflurer man, hvordan andre har gjort.

Halvdelen af faget er teoretisk: Du lærer en masse om filmsproget. Om virkemidler. Om filmgenrer. Den viden bruger du til at analysere – kortfilm, spillefilm, kampagnefilm, dokumentar. Eller du bruger din viden praktisk: Du skal lave film i produktionsgrupper på 3 – 5 personer. I starten små øvelsesfilm.

Til sidst en afsluttende eksamensfilm, hvor du viser, hvad du har lært. Du kan få mediefag på C-niveau i et enkelt år: Som kunstnerisk fag i 1g eller som valgfag på STX eller HF.