Brug af IT ved skriftlige prøver

Regler for anvendelse af IT ved skriftlige prøver på
Vordingborg Gymnasium & HF

 

Der anvendes computer ved alle skriftlige prøver, bortset fra delprøver uden hjælpemidler i matematik og engelsk. Dog gælder særlige regler for de hold, der er tilmeldt forsøg med digital eksamen samt for hold med eksamen i musik.

Følgende gælder for anvendelse af IT:

  • Du skal møde i god tid inden prøverne, og være klar på den anviste plads senest 10 min. før prøvens start.
  • Du er selv ansvarlig for, at din computer virker, og at du har de programmer installeret, som du skal bruge.
  • Skolen stiller en stikdåse til rådighed med 3 stik. Får du brug for flere, skal du selv medbringe.
  • Hvis du vil have mulighed for at udskrive undervejs, skal du selv medbringe en printer.
  • Computeren må ikke larme – alle lyde skal slås fra.
  • Du må gerne lytte til musik i hovedtelefoner. Disse medbringer du selv, og andre må ikke kunne høre din musik!
  • Du må ikke benytte mekaniske og elektroniske genstande, der gør det muligt at kommunikere med andre.
  • Du skal selv fjerne din computer fra eksamenslokalet når dagens sidste prøve er slut - også selvom du skal bruge den dagen efter.

Under prøven:

  • Gem med jævne mellemrum både på harddisk og USB. Sørg for at gemme under forskellige navne, f.eks. version1, version2 osv. Husk at slå automatisk backup til.
  • På alle sider påføres en bundtekst med: Navn – fag – skole – dato – sidetal (Side 1 af 5).
  • Hvis der opstår uforudsete hændelser, skal du kunne fortsætte prøven med papir og blyant.
  • Hvis du er færdig før prøvens udløb, må du gerne forlade eksamenslokalet når en af de tilstedeværende vagter har givet lov, men computer ol. skal efterlades i lokalet, indtil dagens sidste prøve er slut.
  • Du er selv ansvarlig for, at det er den rigtige opgave du uploader.

Forsikring af udstyr:

  • Skolen har ikke en forsikring, der dækker eventuelle skader og tyveri som måtte ske mens din computer er på skolen. I de fleste tilfælde dækker hjemmets indboforsikring, men vil du være sikker, så tag kontakt til dit forsikringsselskab for nærmere information.

Revideret april 2017