SU og Ungdomskort

Hvornår kan jeg få SU?
Du kan få SU fra kvartalet efter, at du er fyldt 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i juli måned, kan du få SU fra den 1. oktober.

Hvornår kan jeg søge SU?
Du kan tidligst søge SU en måned før, du er berettiget. I dette tilfælde kan du tidligst søge den 1. september. Udenlandske statsborgere kan søge 3 måneder før.

Hvor søger jeg SU?
Du søger SU i ”minSU” på www.su.dk.
For at få adgang til minSU skal du bruge NemID, som du kan bestille på nemID.nu. Det tager ca. 14 dage før du modtager nøglekortet, så bestil i god tid.

Det er vigtigt at læse SU-skemaet grundigt, og sætte kryds i det rigtige felt ud for, om du er ude- eller hjemmeboende, lige som det er vigtigt at være studieaktiv. Læs evt. mere her: Dit ansvar

Hvis du søger om dispensation som udeboende, skal du ændre din bopælsstatus på www.su.dk. Du skal udskrive og aflevere kvitteringen på ansøgningen på kontoret eller til en studievejleder. Hvis du søger pga. ganske særlige forhold i hjemmet, skal du ydermere anvende nedenstående skema: Skema til ansøgning om SU med udeboende sats , som også skal afleveres til en studievejleder. Derefter vil studievejlederen afgøre sagen.

Ungdomskort (rabatkort til tog og bus)
På www.ungdomskort.dk kan du bestille et rabatkort til tog og/eller bus. Det kræver, at du har NemID.

Med et Ungdomskort kan du rejse billigt til og fra dit uddannelsessted i Danmark. Derudover giver Ungdomskort dig mulighed for at rejse rundt i Danmark til nedsat pris.

Bestil kortet i god tid, så du har det til første skoledag.

Har du spørgsmål til din SU eller dit Ungdomskort, så er du altid velkommen til at henvende dig til en studievejleder eller til Leni på kontoret.


Gode links:
Gode råd om SKAT: Skat for unge