Translokationstale 2017

Translokationstale 2017

Kære Dimittender – Kære studenter - Gymnasieelever og HF-kursister.

Jeg vil gerne ønske jer til lykke med jeres eksamen. Held og lykke med det liv, der ligger derude og venter på jer. Det liv har krav på jer og forhåbninger til jer, men I skal også selv stille krav til jeres fremtid.

Det var det!

Og så lige et par ord:
Det har været en fornøjelse at være sammen med jer – indtil nu.
I har skam udviklet jer meget i den tid, vi har kendt hinanden – måske mere end I umiddelbart forestiller jer. I har lært meget af os, men vi har også lært meget af jer.

Der har været sagt og skrevet meget om jer og jeres generation i de sidste par år op til de politiske forhandlinger om den uddannelsesreform, der træder i kraft efter sommerferien. Det er en udbredt opfattelse, at der er for mange af jer. Vi uddanner for mange studenter af jeres slags. Der er ikke brug for jer – ikke jer alle sammen, i hvert fald. I bliver arbejdsløse og en omkostning for samfundet.
Det samme sagde man i 1960’erne, da studentertallet eksploderede, og da studenterne strømmede ind på universiteterne. Antallet af studerende steg til det tredobbelte. De strømmer ud i arbejdsløshed, sagde man. Og det faglige niveau vil styrtdykke.
Det er jævnligt gentaget siden da, og det bliver det ikke mere rigtigt af. Det er fake news.
Lad os holde os til kendsgerningerne.

Statistikken viser, at studenter af jeres slags kommer stort set ikke på kontanthjælp. Af alle danske studenter er 1% arbejdsløse. De der er uden for arbejdsmarkedet, er enten under uddannelse (og de fleste arbejder imens) eller på pension.
På nær 5% - sådan ca. - har alle taget en videregående uddannelse eller er i gang med det.
Og dem, der ikke har taget nogen efterfølgende uddannelse, opnår som 40årige en indkomst, der er større end dem med en erhvervsuddannelse.
Det er ikke meget omtalt, men det er beregnet af Det økonomiske Råd. Altså de vismænd, som rådgiver regering og folketing. Men vi lever i et demokrati, så folketing og regering skal naturligvis træffe deres egne beslutninger.
Der kommer skærpede adgangskrav. Hvis I var blevet mødt med de adgangskrav, så havde en del af jer slet ikke været her i dag.
Men I klarede det jo, og som jeg siger: I har alle muligheder for at få et godt liv ude i samfundet.
Og det faglige niveau. Det er ikke faldet i de sidste 50 år, men det er sværere at bevise.
Jeg kan fortælle jer, at de krav jeg skulle opfylde, da jeg blev student, var langt mindre end dem, I har mødt. Forestil jer opgaver som: Skriv om en forfatter der betyder noget for dig. Skriv om en historisk begivenhed. Skriv om forskellige former for begavelse (Der var én som kom til at skrive om forskellige former for begravelse). Kravet var først og fremmest at kunne skrive korrekt og sætte kommaer.
Jeg havde en større paratviden, end I har. Men det var småt med selvstændighed, udsyn og perspektiv.

Mange af jer har klaret jer næsten uhyggelig godt, og det skal I have stor anderkendelse for. Senere i dag uddeler vi legater til dem med de højeste gennemsnit. Men vi skal passe på den målstyring, der graduerer præstationer. Det er ikke alle, der har de samme vilkår og muligheder, og det er ikke alle der har deres talenter på de samme områder. Når vi har en skala fra 02 til 12, så ligger der en konkurrencemulighed, og en legattildeling understreger det jo. Jeg ville egentlig ønske, at der blev stiftet et legat, der honorerer en indsats på trods af svære odds. Alle bør kunne sætte deres egne mål, og det skal man have respekt for.

Mange vil tænke, at en studentereksamen med en kvotient i nærheden af 02 kan man ikke bruge til noget. Det er ikke rigtigt. Jeg har selv eksempler på tidligere studenter med beskedne karakterer, der har fået sig en god fremtid, nogle har endda gjort det rigtig godt.
Det her sagt i fortrolighed. Til eleverne i 1-2g og 1HF siger jeg selvfølgelig noget helt andet.

Når jeg har set på jeres karakterer før eksamen og på jeres eksamensbeviser, så kan jeg se nogle tendenser. Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken baggrund I har. Der er desværre ofte en sammenhæng mellem social baggrund og eksamensresultater.
Man kan også konstatere, at unge fra den bedrestillede middelklasse har langt større mulighed for at gennemføre en universitetsuddannelse end unge med arbejderbaggrund.

Naturligvis har enhver muligheden for at gøre en indsats, så man kan jo ikke bare skyde ansvaret på sin sociale baggrund. Men man har unægtelig forskellige vilkår.
Men man skal ikke lade sig bremse. Tænk på Stephen Hawking, den verdensberømte fysiker, som ikke kan bevæge sig og som taler med computerstemme. Han siger:
”Det er ikke de stærkeste og bedst egnede, der overlever, men dem der er bedst til at tilpasse sig forandringer. Det er vigtigt ikke at give op.”

Eller tænk på Sarah Glerup med muskelsvind, som optrådte i X-Faktor, udelukkende for at bevise, at man kan synge, selvom man ikke kan trække vejret. Hun stiller op til det kommende folketingsvalg. En student herfra i øvrigt.

Jeg vil gerne fremhæve som jeres særlige kvalitet, at de forskelle der er mellem jer, ikke har haft betydning for jeres samarbejde og samvær. Ikke så vidt jeg har kunnet se det, i hvert fald. I har en stor forståelse for hinanden og en udtalt tolerance. Tag den tolerance og forståelse for andre med jer.
I kommer til at leve i en verden, som er radikalt anderledes end den, I blev født ind i.
For det første er det en verden, hvor mennesket for første gang i klodens historie, ikke bare kan beherske naturen, men også forandre den. Og det gør vi i dén grad.
For det andet går I ind i en accelererende teknologisk udvikling, der betyder, at halvdelen af de jobs, vi kender i dag, ikke længere eksisterer om 5-10 år. De jobs, I får, kender I ikke endnu. I skal altså kvalificere jer til jobs og en fremtid, I ikke kender. Og som ingen af os kan forestille sig i dag.

Automatiseringen og udviklingen af robotter kommer til at erstatte mange af de funktioner, vi kender i dag. Af samme grund har flere i den senere tid hævdet, at der bliver uddannet for mange akademikere. Behandling af sygdomme, operationer, omsorg for ældre, juridisk rådgivning med meget mere bliver varetaget billigere og bedre af robotter. Udviklingen er tydelig nok, og den går uden tvivl hurtigere, end vi kan se i dag. Men I bliver ikke overflødige, og de kvalifikationer I har, og de stærke sociale kompetencer I har udviklet, bliver af afgørende betydning. Og så skal I først og fremmest sikre, at vi får et erhvervs- og samfundsliv, som I styrer som mennesker – jeg mener, som er menneskestyret. I skal tænke som mennesker, ikke som robotter. Og det er jo dét, I kan.

Vi har i den senere tid hørt påstande om, at der uddannes for mange akademikere. Dels pga. den globale udvikling, dels fordi der bliver færre og færre jobs i den offentlige sektor. Men I, der overvejer en universitetsuddannelse: I skal ikke holde jer tilbage. Et flertal af de universitetsuddannede får jobs i den private sektor, og det gælder også humanister. I bliver ikke overflødige, for robotterne erstatter ikke jeres kompetencer. Hvis I bliver syge og skal opereres, så vil I nok foretrækker, at der er en kirurg til stede. Og det skal ikke være robotter, der skal styre samfundsudviklingen.

Det er jer, der skal styre udviklingen. Gå ud og gør verden til et bedre sted. I synes måske det er svært, men giv ikke op. Lad kunsten inspirere jer. Digteren Borges, der udelukkende skrev korte tekster, skrev f.eks. en lille historie, som jeg læser op: Den hedder Ørkenen (foregår i Egypten, som han besøgte som gammel blind mand):

”En tre eller firehundrede meter fra Pyramiden bøjede jeg mig, tog en håndfuld sand, lod den stille falde lidt længere borte og sagde med lav stemme: Jeg er ved at ændre Sahara.”

Det er noget helt andet end myten om Sisyfos, der triller en sten op af bjerget, kun for at se den trille ned igen. Det blev hans skæbne.

Men Borges ændrer Sahara. Han fortsætter:
”Begivenheden (altså en håndfuld sand) var meget lille, men de ikke særligt geniale ord var præcise og jeg tænkte, at hele mit liv havde været nødvendigt for at jeg kunne sige dem. Erindringen om dette øjeblik er en af de vigtigste fra mit ophold i Egypten.”

Hovsa, nu underviste jeg skam i litteratur! Se bare: den kan forandre verden.

Lad bare kunsten inspirere jer. I kender måske H. C. Andersens Den lille Pige med Svovlstikkerne. (I ved, den fattige pige, der ryster af kulde, stryger en tændstik, oplever juleaften som en vision – og dør). H. C. Andersen græd af bevægelse, da han læste den bagefter.
Forsøg at handle på en måde, så I selv gribes af det.
Og bevar jeres selvtillid. I har en stor værdi, for jeg selv, for jeres fremtid – og for min – og alle andres.
H. C. Andesen skriver i sin dagbog om sig selv. Han ligger i en seng med en dyne – nå, tæppe, der som sædvanlig er for kort. HC var temmelig høj. Og han ser sine tæer stikke op i fodenden. Og så siger han. Dér ligger mine tæer og vinker til mig, og de tænker: Dér ligger minsandten H. C. Andersen.
Vink til jer selv og tænk: Minsandten; jeg gjorde det.

Og så vil jeg give jer et par råd. Til pigerne vil jeg sige: I er i overtal her. I bliver flertallet på universiteterne – på alle fakulteter. Men når det gælder indflydelse, og ja: Magt og lederstillinger, så er drengene stadig i overtal. Hvad vil I gøre ved det?
Og til drengene: Hvis vi fremskriver nutiden, så får I den ultimative indflydelse i fremtiden. Men tror I selv på det?
I mange år har vi haft den forestilling, at når pigerne klarer sig bedst i skolen, så hænger det sammen med, at folkeskolen er feminiseret. Men nyere undersøgelser viser, at piger altid har klaret sig bedst, også i fortiden i den sorte skole. Piger var bare holdt uden for videregående uddannelse og karriere.
Drengenes fordel er, at de gennemgående viser større selvtillid og tillid til egne evner, når de søger stillinger. Det er vores forretningshemmelighed, og jeg er jo selv en slags mand. Så husk det, når I stiller op til noget. Og til drengene: Undskyld at jeg røbede jer.

Og så til sidst: Stol på jeres egne evner. I har dem. Og de af jer der vil studere samfundsvidenskab, humaniora eller naturvidenskab, så søg bare stilling her, når I er færdige. I skal være velkomne. Vi ansætter med største fornøjelse tidligere elever – og vi har allerede nogle stykker. Vi vil gerne have jer igen.

Jeg vil savne jer. En franskmand sagde engang: At sige farvel er at dø en lille smule. Han sagde det på fransk.
Og så: Til lykke med eksamen – held og lykke med jeres liv.


Se gruppebilleder af studenterne: Studenter 2017

På Facebook:
Billeder af ankomsten til Gallafesten - fredag den 23. juni 2017:  Gallafest 2017
Billeder fra Gallafesten - fredag den 23. juni 2017: Gallafest 2017
Billeder fra Translokationen: Translokation 2017