Prøver og eksamen

Skriftlig og mundtlig eksamen
De skriftlige og mundtlige eksaminer finder sted i perioden onsdag den 17. maj 2017 til onsdag den 21. juni 2017.

Hele eksamensplanen offentliggøres tirsdag den 16. maj 2017 kl. 00.13. Samtidig frigives årskarakterer i afsluttende fag. Eksaminer, der ligger før den 23. maj 2017 offentliggøres den 9. maj 2017 kl. 00.13.

Mål og krav ved prøver generelt:

  • Du har pligt til at deltage i eksamensorienteringen.
  • Dato og tidspunkt for prøven offentliggøres i Lectio. Ændringer kan forekomme så husk at tjekke Lectio. Ved ændringer senere end 4 dage før, vil du blive kontaktet via telefon.
  • Hvis du er forhindret i at komme til en prøve skal du kontakte skolens kontor inden kl. 8.30 på prøvedagen. Hvis du er syg på eksamensdagen skal du fremskaffe en lægeerklæring, som du selv skal betale.
  • Du skal selv medbringe de hjælpemidler, du skal bruge.
  • Mobiltelefon må ikke medbringes ved prøverne.
  • Hvis du snyder ved en prøve, bortvises du fra den pågældende prøve.
  • Skolen tilbyder særlige prøvevilkår ved psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
  • En evt. klage over en prøve skal ske til rektor, samme dag som prøven finder sted. Han vil orientere dig om reglerne for at klage.

 Mål og krav ved skriftlige prøver

  • Du skal selv medbringe en computer og du skal være klar i hallen i god tid inden prøvens begyndelse. Dørene lukkes kl. 8.50, og du har pligt til at være klar senest 10 minutter før prøvens start.
  • Prøven er begyndt, når opgaverne er uddelt.
  • Du må først forlade prøven, når opgaven er afleveret, og vagten har bekræftet modtagelsen af opgaven.
  • De sidste 15 minutter af prøven må du ikke forlade din plads.
  • Du skal fjerne din computer igen samme dag. Du har pligt til at følge reglerne, som ligger på skolens hjemmeside: Brug af IT ved skriftlige prøver

 Mål og krav ved mundtlige prøver

  • Du skal møde i god tid inden prøvens start.
  • Prøven er begyndt, når du har set prøvespørgsmålet.
  • Der skal være ro ved eksamenslokalerne, så du må kun opholde dig der, mens du venter på at komme ind.
  • Tidspunkter for de enkelte prøver skal overholdes. I tilfælde af ændring og bytning af tid, skal det aftales med læreren og meddeles kontoret.
  • Alle ejendele skal tages med ud af eksamenslokalet inden votering.

Bekendtgørelser om prøver og eksamen (retsinformation):

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (retsinformation)

Almeneksamensbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse