STX2024-01-23T08:00:11+01:00

Information om STX

Den overordnede struktur i gymnasiet
STX er en forkortelse for ’Studentereksamen’. STX er altså den oprindelige gymnasieuddannelse, der har eksisteret i mere end 100 år, og som sikrer dig den røde studenterhue, når du bliver færdig efter tre år. STX er den bredeste af de gymnasiale uddannelser, fordi  den indeholder alle fagområder.

Derfor er STX en uddannelse, der åbner op for alle typer af videregående studier. Mange STX-studenter vælger senere en lang universitetsuddannelse, men STX er også god til korte eller mellemlange videregående uddannelser.

STX er delt ind i et Grundforløb og et Studieretningsforløb.

Grundforløbet – et afklaringsforløb
STX starter med et kort grundforløb på tre måneder, som er ens for alle. Her har du nogle få kendte fag, og her lærer du, hvad det vil sige at være gymnasieelev.

Du lærer om studieteknik og har desuden to særlige forløb om grundlæggende naturvidenskab og grundlæggende sprog.

Grundforløbet kaldes et afklaringsforløb, fordi det skal gøre dig klar til at beslutte, hvilken studieretning du vil have. Derfor vejledes du grundigt om dine forskellige muligheder, og du prøver, hvordan undervisningen foregår i forskellige studieretninger. Vi hjælper og vejleder dig med andre ord til at vælge den helt rigtige studieretning for netop dig.

STX er den originale studentereksamen, hvor man efter tre år får den røde studenterhue. Den brede og almene STX-eksamen giver adgang til alle de videregående uddannelser. STX er derfor et godt valg, hvis du vil holde dine muligheder åbne og endnu ikke har besluttet dig for, hvad du vil efter din ungdomsuddannelse. Mange STX-studenter vælger en lang universitetsuddannelse, men STX er også god til korte eller mellemlange videregående uddannelser.

Valg før start
Du skal altså ikke vælge studieretning på forhånd. Du kan vente med at bestemme dig, til du ved, hvilke fag og områder der interesserer dig.

Men når du tilmelder dig på optagelse.dk skal du vælge:

  • Et kunstnerisk fag: Billedkunst, dramatik, mediefag eller musik.
  • Et 2. fremmedsprog: Tysk, fransk eller spansk.

Studieretningsforløbet
Efter det tre måneder lange grundforløb starter studieretningsforløbet, og alle placeres i nye klasser efter den studieretning, de har valgt.

Skolen udbyder i alt 11 studieretninger fordelt på det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige, det sproglige og det kunstneriske område.

Bliver den ønskede studieretning ikke oprettet, rådgiver vi dig, så du gennem en anden studieretning og valgfag tilsammen kommer så tæt på dine ønsker som muligt.

Adgangskortet
På Adgangskortet STX kan du se hvilke studieretninger, der giver adgang til hvilke videregående uddannelser. Når du bruger Adgangskortet, skal du selv anføre det obligatoriske 2. fremmedsprog, hvis det ikke er et af dine studieretningsfag samt dine valgfag.


Studieretninger

Studieretninger

Naturvidenskabelige studieretningerSamfundsvidenskabelige studieretninger
Matematik A – Fysik B – Kemi B
Samfundsfag A – Matematik A
Matematik A – Fysik A – Kemi BSamfundsfag A – Engelsk A
Matematik A – Kemi A – Fysik BSproglige studieretninger
Bioteknologi A – Matematik A – Fysik BEngelsk A – Spansk A – Latin C
Biologi A – Kemi BEngelsk A – Spansk A – Tysk fortsætter B
Kunstnerisk studieretningEngelsk A – Fransk A – Tysk fortsætter B
Musik A – Engelsk A

Fag på STX

Almen Sprogforståelse (AP)2021-05-11T14:56:42+02:00

I faget Almen Sprogforståelse (AP) beskæftiger du dig med alt det, der er fælles for de sprog, man møder i gymnasiet: dansk, tyrk, fransk, engelsk, spansk og latin.

Du lærer om grammatiske regler, sprogenes historie, genrer, dialekter og begreber som sprog og identitet, sprog i globaliseringen og forskellige tilgange til det at lære et fremmedsprog. En del af undervisningstiden i AP bruges til at lære latin, hvor du bruger de generelle regler og normer for alle gymnasiets sprog, som man har lært i den almene del af AP.

Astronomi2022-11-10T10:59:56+01:00

I faget astronomi arbejder vi med alt, hvad der findes i Universet. Vi starter med Solen og stjernerne, deres liv og død og går videre med vores solsystem og dets dannelse. Vi ser også på planeter omkring andre stjerner. I dag kender vi ca. 5000 planeter omkring andre stjerner end Solen.

Dernæst ser vi på vores galakse Mælkevejen og de milliarder af andre galakser, der findes.

Endelig ser vi på Universet som et hele og diskuterer de nyeste teorier for universets opståen og udvikling. Undervisningen er en blanding af teori, små regneøvelser og, hvis vejret tillader det, obbservationer.

Billedkunst2021-05-11T14:19:58+02:00

I billedkunst vil du komme til at beskæftige dig med kunst, arkitektur og andre visuelle udtryk. I faget arbejder vi både praktisk og teoretisk med perioder fra kunstens og arkitek- turens historie og med samtidskunst.

I arbejdet med faget vil du udvikle dine evner til at analysere og skabe mange forskelligartede visuelle udtryk. Arbejdet udføres såvel individuelt som i grupper. Det faglige indhold på B- og C-niveau er det samme, men forskellen ligger i den større fordybelse på B-niveauet. Der indgår museumsbesøg og ekskursioner på begge niveauer. Der stilles ingen særlige krav for at kunne vælge faget.

Biologi2021-05-11T14:22:05+02:00

Biologi er et naturvidenskabeligt fag, som fokuserer på samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Eksperimenter i laboratoriet og undersøgelser i naturen står centralt i faget. Mennesket er vigtigt, men der arbejdes også med mikroorganismer, svampe, dyr og planter. Vigtige fagdiscipliner er cellelære, fysiologi, sexologi, immunologi, genetik, bioteknologi, mikrobiologi og økologi.

På Vordingborg Gymnasium & HF lægger vi vægt på den eksperimentelle undervisning med udgangspunkt i en opdateret fagsamling og i at tilbyde varierende undervisningsmetoder i biologi, herunder inddragelse af IT.

Dansk2021-05-11T14:24:10+02:00

”Hvordan” er et kodeord i danskfaget, fordi vi undersøger, hvordan andre udtrykker sig, og hvordan vi selv kan gøre det på bedste vis. Vi arbejder med tre hovedområder: litteratur, sprog og medier. Det vil sige, at vi både analyserer eventyr, Facebook-profiler og film, og vi skriver tekster, der analyserer og fortolker, undersøger og diskuterer.

Vi ser også ud over teksterne og undersøger den tid, de er blevet til i – hvordan kan man se Holbergs tekster som en del af oplysningstiden, og hvordan er Facebook udtryk for vores egen tid?

Dramatik2022-11-10T10:59:16+01:00

Dramatik handler om scenekunst. Vi arbejder med drama og teater, både nutidig og historisk. Vi udvikler ideer og sætter dem i scene. Vi arbejder med forskellige udtryk og lader os inspirere af, hvad andre gør og har gjort i tidens løb.

Vi kombinerer teori og praksis, idet vi afprøver og træner mange forskellige udtryksformer. Vores redskaber er skuespilleren med sin krop og stemme, rummet med scenografi og lys og lyd.

Vi arbejder både individuelt, fælles og i forskellige gruppesammensætninger. Som afsluttende projekt udarbejder eleverne en teaterforestilling i grupper på max 5 elever, som også bruges til eksamen.

Engelsk2021-05-03T14:33:22+02:00

I engelskfaget arbejder man med at udtrykke sig på engelsk – både mundtlig og skriftligt. Man skal også vide noget om sproget: hvad er korrekt og ukorrekt, hvordan ser en engelsk sætning ud – dvs. engelsk grammatik.

Engelsk handler også om den engelsksprogede kultur: litteratur, vigtige kulturelle strømning – og engelsk som globalt kommunikationssprog.

Engelsk er et tekstfag, og der arbejdes med læsning af tekster, men faget arbejder også med det udvidede tekstbegreb, og tekst eller materiale kan både være trykt (fiktion eller non-fiktion) såvel som elektronisk. Det vil også sige, at film, TV, medier bredt taget indgår i faget.

Erhvervsøkonomi2021-05-03T14:33:52+02:00

Faget erhvervsøkonomi C er et samfundsfagligt fag, der giver viden og kundskaber om de betingelser og muligheder der er for at udvikle en virksomhed på et nationalt og internationalt marked.

Kerneområderne udgøres af innovation, iværksætteri, virksomhedens forhold til omverdenen, strategi, marketing, regnskabsførelse, organisation og ledelse.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i aktuelle og virkelighedsnære undersøgelser af konkrete virksomheder og udviklinger i erhvervslivet ved brug af erhvervsøkonomiske begreber, teorier og modeller. I undervisningen indgår desuden et projektforløb inden for et af emnerne: Startup-virksomheden, den bæredygtige virksomhed samt den socialøkonomiske virksomhed.

Filosofi2021-05-03T14:34:11+02:00

Det centrale i filosofi er evnen til at stille spørgsmål og undres, og netop tvivl, undring og en kritisk tilgang til det bestående er det, der kendetegner filosofien.

I filosofi er spørgsmålene i centrum, og I vil læse en bred vifte af de spørgsmål og svar, som filosofien har haft omkring mennesket selv, naturen, erkendelsesevnen og samfundet.

I vil læse både primær og sekundær litteratur inden for filosofien og stifte bekendtskab med en række væsentlige og vanskelige spørgsmål via teori og cases.

Fransk2021-05-11T15:43:38+02:00

Fransk findes både som begyndersprog A og fortsættersprog B for de elever, som har haft fransk i grundskolen. Fransk er et stort kultursprog i hele Europa og et sprog, som tales på alle kontinenter. Vi lærer både at skrive og tale sproget samt opnår forståelse for sprogets opbygning. Vi lærer om kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig, og aktuelle forhold i de fransktalende lande rundt om i verdenen.

I 2g udveksler vi med et gymnasium i Sydfrankrig og kommer her helt ind på ivet i de franske familier og hvordan det er at være ung i Frankrig.

Vi bruger film, sange, små artikler, litteratur og elektroniske læringsplatforme i undervisningen. Vi arbejder med emner som fx kulturmøder, ungdommen, eventyr, musik, 2. verdenskrig og krimier.

Fysik2021-05-03T14:36:36+02:00

Fysik handler om at kunne forstå og beskrive den verden, der omgiver os. I fysik prøver man at måle, veje og sætte tal på alle fænomener i naturen, og man prøver at opbygge modeller, der kan beskrive verden. Denne stræben efter at forstå naturen har været en enorm succes. Fra mobiltelefonen i din lomme, over mikroovnen i køkkenet og til de raketter, der bragte de første mennesker til Månen, har den bagvedliggende viden, der gjorde det muligt, altid været forståelsen af naturens love.

Fysik i gymnasiet veksler mellem teori og eksperimenter, hvor du får en teoretisk baggrund til at forstå dele af virkeligheden som fx Universets udvikling, og hvordan vi opfatter lyd og lys. Derudover lærer du, hvordan man gennem eksperimenter kan se resultater af den teori, du har lært, samt hvordan man selv gennem eksperimenter kan skaffe sig ny viden.

Historie2021-05-11T15:31:29+02:00

I historie prøver vi at få en forståelse for fortiden for at kunne forstå vores nutid og måske kunne gætte på fremtidens hændelser.

Konkret undersøger vi historiens gang fra antikken frem til nutiden i et dansk, europæisk og globalt perspektiv. Vi sætter de mange og forskelligartede hændelser ind i en historisk sammenhæng.

Det hele krydret med en god gang kildekritik, hvor I lærer at undersøge og forstå fortidens kilder – et arbejde, som i den grad kan bruges i arbejdet med og forståelsen af nutiden.

Idræt2021-05-11T14:42:38+02:00

På STX har alle praktisk idræt på C-niveau i alle tre år. På HF kan du vælge det som praktisk-musisk fag i 1. semester og som valgfag eller fagpakkefag i 3.-4. semester. Hvis du vælger det som valgfag på B-niveau, vil der oveni det varierede udbud af discipliner også være en mere dybdegående teoretisk dimension.

Teorien vil indeholde en naturvidenskabelig del som anatomi og fysiologi samt en humanistisk del, hvor du vil lære om samspillet mellem idrætten, personen og samfundet. Teorien kobles til den praktiske undervisning, hvor der testes og analyseres.

Informatik2022-11-10T11:01:19+01:00

Verden bliver mere og mere digitaliseret for hver dag. Flere ting ordnes over nettet. Det kan f.eks. være at melde adresseændring til folkeregisteret, lave indkøb af varer eller søgning af information. Måden vi får løst vores opgaver på afhænger af, hvordan programmerne på vores computer er lavet. Computerprogrammer er bygget op af kodesprog. Den som skriver koden, styrer verden.

I faget informatik ser vi nærmere på, hvordan programmer er bygget op. Og der bliver også mulighed for selv at lave programmer til både computer og smartphone. Du kan f.eks. lave dit eget spil, en app og din egen hjemmeside.

Kemi2022-11-10T11:01:42+01:00

Kemi har en lang og stærk historie i Danmark, blandt andet via store virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Christian Hansen.

I kemi arbejder vi med at forstå opbygningen og omdannelsen af nogle af de spændende kemiske stoffer, vi er omgivet af i såvel natur som samfund. Intet er for småt, intet er for stort. Kemi er både et eksperimentelt og teoretisk fag. Der lægges derfor, ud over teorien, stor vægt på det eksperimentelle arbejde i laboratoriet, hvor sikker omgang med kemikalier og udstyr er afgørende.

Du vil som elev lære at foretage kemiske analyser og andet eksperimentelt arbejde med efterfølgende beregninger, analyser og databehandling.

Kemi er et fag, der favner bredt, og de fleste emner kan der- for relateres til hverdagen inden for en lang række vigtige områder: Sundhedsområdet, miljøområdet, fødevareområdet, jordbrugsområdet og mange flere.

Der er altid noget at diskutere i kemi. Måske du kan bidrage til at gøre os endnu bedre inden for det kemiske felt i Danmark i fremtiden.

Latin2022-11-10T11:02:03+01:00

Latin er de gamle romeres sprog, som siden har udviklet sig til de moderne sprog fransk, spansk og italiensk. Samtidig ligger det til grund for mange fagudtryk i videnskaberne og har påvirket engelsk så meget, at næsten halvdelen af ordene i det engelske sprog stammer fra latin. Derfor er man godt rustet til at lære andre fremmedsprog, hvis man har et kendskab til latin. I faget latin lærer du at læse lettere latinske originaltekster. Vi skal desuden beskæftige os med grammatik, herunder dansk grammatik, da det er en forudsætning for at kunne forstå latin. Faget bygger videre på de kundskaber, du har erhvervet dig i AP, og på latin C når man frem til at kunne læse tekster af politikere og digtere, der har haft afgørende indflydelse på den europæiske kultur, og derfor har du med latin et godt grundlag for at forstå vores kultur i fortid og nutid.

Matematik2021-05-11T14:48:17+02:00

Den berømte naturvidenskabsmand og filosof Galileo Galilei (1564-1642) erklærede, at ”Naturens Bog er skrevet i det matematiske sprog”. Store dele af den virkelighed, som om- giver os, er altså grundlæggende matematisk og for at kunne forstå virkeligheden, må man kunne matematik.

I gymnasiet arbejder vi teoretisk med matematiske argumenter, som træner dig i at tænke abstrakt og i at ræsonnere. Vi arbejder med symboler i stedet for konkrete tal og opnår derved at kunne anvende de samme metoder på vidt forskellige problemer.

Du vil også opleve matematikken anvendt i praksis på man- ge forskellige områder af vores hverdag, f.eks. geometri, statistik, vækstmodeller og optimering og i samspil med andre fag.

Den berømte naturvidenskabsmand og filosof Galileo Galilei (1564-1642) erklærede, at ”Naturens Bog er skrevet i det matematiske sprog”.

Store dele af den virkelighed, som omgiver os er altså grundlæggende matematisk, og for at kunne forstå virkeligheden, må man kunne matematik! I gymnasiet arbejder vi teoretisk med matematiske argumenter, som træner dig i at tænke abstrakt og i at ræsonnere. Vi arbejder med symboler i stedet for konkrete tal og opnår derved at kunne anvende de samme metoder på vidt forskellige problemer.

Du vil også opleve matematikken anvendt i praksis på mange forskellige områder af vores hverdag, f.eks. geometri, statistik, vækstmodeller og optimering.

Mediefag2022-11-10T13:56:19+01:00

Mediefag handler om levende billeder. Om film og TV og andre medier. Enten laver man selv film – eller også aflurer man, hvordan andre har gjort.

Halvdelen af faget er teoretisk: Du lærer en masse om filmsproget. Om virkemidler. Om filmgenrer. Den viden bruger du til at analysere – kortfilm, spillefilm, kampagnefilm, dokumentar. Eller du bruger din viden praktisk: Du skal lave film i produktionsgrupper på 3 – 5 personer. I starten små øvelsesfilm.

Til sidst en afsluttende eksamensfilm, hvor du viser, hvad du har lært. Du kan få mediefag på C-niveau i et enkelt år: Som kunstnerisk fag i 1g eller som valgfag på STX eller HF.

Musik2021-05-11T14:47:33+02:00

I musikfaget arbejder vi på både A-, B- og C-niveau dels med at synge og spille musik, og dels med at læse om, lytte til og analysere musik. Det er også muligt at lave elektronisk musik, og du kan på skolen arbejde med forskellige professionelle computerprogrammer.

Musik er også faget, hvor du ved særlige lejligheder viser, hvad du kan for resten af skolen. Det sker bl.a. ved samlinger, fredagscaféer, julekoncert, forårskoncert og translokation.

I musikafdelingen er der frivillige tilbud i form af musical, kor og evt. orkester, hvis du er interesseret i at spille eller synge efter skoletid.

 

Naturgeografi2021-05-03T14:44:46+02:00

Vejrudsigten for Bornholm, hurricanes i Caribien, oversvømmelser i Holland og Bangladesh, kobbermine i Chile, oliefund i Nordsøen, vulkanudbrud på Sicilien, sukkerproduktion på Lolland, jordskælv i Pakistan, tsunami i Japan, bjergkæder i Nepal, og klimaændringer overalt på Jorden.

Det er alt sammen nogle emner/begreber, som bliver anvendt og undervist i, når der står Naturgeografi på skemaet. Med andre ord gør faget dig klar til at forstå, hvad der foregår dagligt i pressen, hvor der er risici for naturkatastrofer og mulighed for at se flotte landskaber
samt ikke mindst at forstå, at Jorden tilbyder forskellige levevilkår, som vi mennesker så søger at udnytte.

Fokus er ikke så meget på navnelære på hovedstæder og floder, men når et emne/begreb bliver behandlet, bliver der bl.a. anvendt kort og globus samt grafer, tabeller, måleudstyr og demonstrationsforsøg for at øge forståelsen.

Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV)2021-05-11T15:17:15+02:00

Naturvidenskabeligt grundforløb er en introduktion til de naturvidenskabelige fag og deres metode.

Der indgår en del praktisk arbejde i forløbet, og dette vil finde sted både i laboratoriet og i naturen. Du vil lære at bearbejde dine målinger, observationer og eksperimenter, og du bliver introduceret til rapportskrivning.

Du vil komme til at arbejde med aktuelle naturvidenskabelige problemstillinger, som du kan bruge i din forståelse af forskellige forhold i verden omkring dig. Det kunne fx være klimaforandringer, bæredygtighed, vandressourcer eller betingelser for liv. Undervisningen afsluttes sidst i grundforløbet med en intern prøve.

Oldtidskundskab2021-05-11T15:21:02+02:00

I old lærer du om den græske og den romerske oldtid. Filosoffer som Sokrates, Platon og cicero kommer med deres bud på livet store spørgsmål, men helte som Achilleus, Hektor og Odysseus slås om byen Troja og den smukke Helene.

Vi ser på grækernes og romernes kunst og arkitektur, som siden er blevet et forbillede for al europæisk kunst igennem flere århundreder, og ikke mindst beskæftiger vi os med den måde, som de græske og romerske tekster har formet hele vores måde at tænke på.

Psykologi2021-05-03T14:37:42+02:00

Psykologi handler om, hvordan vi føler, tænker, lærer, handler og udvikler os som mennesker – især i samspil med andre.

Det kan fx være
• hvordan man er blevet den, man er
• hvordan vi opfatter andre og hvorfor
• hvorfor vi udvikler os forskelligt

Man lærer psykologiske teorier om
• menneskets udvikling gennem hele livet
• betydningen af arv, miljø og kultur
• omsorg og familiens betydning
• selvet, identitetsdannelse og personlighed
• livsstil, arbejde, kriser, stress og coping
• grupper og kommunikation
• fordomme og holdninger
• motivation
• hukommelse og intelligens
• psykologiske forskningsmetoder

Religion2021-05-11T14:45:46+02:00

I religion arbejder vi med verdensreligionerne og vi undersøger religionernes oprindelse, historiske udvikling og indflydelse, og vi ser på religionernes nutidige skikkelser i et globalt perspektiv. Kristendom og islam er obligatoriske, men andre religioner som fx jødedom, buddhisme, kinesiske religioner og inuit-religion kan tilvælges, ligesom emner som etik og religionsfilosofi (fx religionskritik).

Du får indsigt i sammenhænge og spændingsfelter inden for de enkelte religioner, og vi ser også på, hvordan de religioner, vi arbejder med, både kan eksistere sammen og i konflikt med hinanden. Vi arbejder primært med tekster, men bruger også internettet, film, billeder og andet materiale. Når vi karakteriserer, analyserer og vurderer religiøse udtryk og problemstillinger, ser vi det både som tilhængerne vil gøre det (indefra) og som den kritiske, videnskabelige religionshistoriker vil gøre det (udefra).

Samfundsfag2021-05-03T14:38:32+02:00

I samfundsfag interesserer vi os for samfundsmæssige problemstillinger og sammenhænge – både i dansk og international kontekst. Samfundsfag består af områderne sociologi, politik, økonomi og international politik.

I sociologi undersøger vi eksempelvis, hvordan individer præges af opvækstvilkår og samfundsnormer, og hvordan de vilkår og normer påvirker individets handlemuligheder senere i livet.

I politik undersøger vi bl.a., hvordan ideen om det gode liv og samfund omsættes fra ideologi til politiske forslag og love.

I økonomi undersøger vi bl.a., hvordan samfundet sikrer, at den samlede velstand omfordeles til glæde for flest muligt, og vi bruger forskellige økonomiske teorier til at forklare, hvordan man løser økonomiske kriser.

I international politik undersøger vi magtforholdene i EU og i verden og bruger teori og begreber til at beskrive relationerne mellem nationalstater og internationale organisationer.

Spansk2021-05-11T15:27:38+02:00

Spansk tales af over 400 millioner mennesker i verden, især i Spanien, Mellem- og Sydamerika, og det er et sprog, som vokser meget hurtigt.

I undervisningen arbejder vi med sprog, kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales. med den store geografiske udbredelse sproget har, er vores emner så forskellige som ungdomskultur, migration, indianernes religion, kulturmøder og interessante politiske og kulturelle personer.

Vi starter med at oparbejde et grundlæggende ordforråd for at kunne læse, tale, skrive og forstå spansk, og derefter arbejder vi os ind i de forskellige typer tekster, materialer og varierende arbejdsformer, herunder interaktive IT-øvelser, som gør det muligt at bruge sproget aktivt.

Endelig tager vi også somme tider på rejse til Spanien for at komme helt tæt på sprog og kultur.

Tysk2021-05-11T14:44:47+02:00

Faget tysk handler om det tyske sprog og de lande, hvor sproget tales.

Vi ser film, musikvideoer og nyhedsudsendeler, læser noveller, romaner og artikler og bruger naturligvis også tid på at lære alt det praktiske om grammatik, udtale og retskrivning.

Temaerne i undervisningen bestemmes sammen med eleverne. Det kunne f.eks. være Tysklands deling i Øst og Vest, tyrkiske indvandrere i Berlin, Brødrene Grimms eventyr, gruppen Rammstein, terrorisme, krimier, Tysklands rolle i EU eller et væld af andre temaer, som interesserer klassen.

Adgangskrav når du søger direkte fra 9. eller 10. klasse:

  • Din skole vurderer, om du er uddannelsesparat
  • Du sender tilmeldingen elektronisk til os via optagelse.dk senest den 1. marts 2024
  • Du får svar på, om der er reserveret en foreløbig plads til dig senest den 8. maj 2024
  • Du får endeligt svar om optagelsen før sommerferien, når din skole bekræfter dine resultater efter eksamen.
 Du kan se grafik samt læse om ansøgningsprocessen – fra 9. klasse

 Du kan se grafik samt læse om ansøgningsprocessen – fra 10. klasse

Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser

Ansøgningsfrist 1. marts 2024

Hvis du ønsker at søge om optagelse på STX eller HF, skal du søge via optagelse.dk inden den 1. marts 2024. Du logger ind på optagelse med mitID.

Når du udfylder din ansøgning til HF, skal du huske at vælge et:

Praktisk fag: Billedkunst, dramatik, mediefag eller musik.
2. fremmedsprog: Tysk, fransk eller spansk.

Hvis du eller dine forældre har brug for hjælp og vejledning, kan disse links hjælpe jer:

 Søg ungdomsuddannelse via optagelse.dk

Adgangskortet
På Adgangskortet STX kan du se hvilke studieretninger, der giver adgang til hvilke videregående uddannelser. Når du bruger Adgangskortet, skal du selv anføre det obligatoriske 2. fremmedsprog, hvis det ikke er et af dine studieretningsfag samt dine valgfag.

StudieretningerStudieretninger
Naturvidenskabelige studieretningerSamfundsvidenskabelige studieretninger
Matematik A – Fysik B – Kemi BSamfundsfag A – Matematik A
Matematik A – Fysik A – Kemi BSamfundsfag A – Engelsk A
Matematik A – Kemi A – Fysik BSproglige studieretninger
Bioteknologi A – Matematik A – Fysik BEngelsk A – Spansk A – Latin C
Biologi A – Kemi BEngelsk A – Spansk A – Tysk fortsætter B
Kunstnerisk studieretningEngelsk A – Fransk A – Tysk fortsætter B
Musik A – Engelsk A

Studievejledere og Elevcoach

Maria Landkildehus Christensen (MLC)
Maria Landkildehus Christensen (MLC)Studievejleder
Telefon: 23 72 78 47
Erik Ibsen Rømer (EI)
Erik Ibsen Rømer (EI)Studievejleder
Telefon: 22 75 70 74
Lars Kvist Jørgensen (LK)
Lars Kvist Jørgensen (LK)Studievejleder
Telefon: 20 19 24 10
Stine Schmidt Kromand (SCH)
Stine Schmidt Kromand (SCH)Elevcoach
Telefon: 22 33 78 58

Kontakt

Vordingborg Gymnasium & HF
Chr. Richardtsvej 45
4760 Vordingborg

Telefon: 55 36 55 00

Seneste indlæg

Go to Top