En studentereksamen består af fag på C-, B- og A-niveau, hvor A-niveau er det højeste.
Du kan her læse lidt om de forskellige fag på Vordingborg Gymnasium & HF ved at vælge i skemaet, og under STX-fag og STX-Valgfag på UVM's hjemmeside kan kan du finde læreplaner for de enkelte fag og læse om fagenes mål og indhold.
Obligatoriske fag
Nogle fag er obligatoriske fag. Det er: Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV), Almen Sprogforståelse (AP), Almen Studieforberedelse (AT), 2. fremmedsprog B/A, dansk A, engelsk B, historie A, oldtidskundskab C samt fagene fysik C, idræt C, et kunstnerisk fag C, matematik C, religion C og samfundsfag C samt mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau. Matematik eller et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.
Under STX-fag på UVM kan du finde læreplaner for de enkelte fag og læse om fagenes mål og indhold
På nogle studieretninger skal du i 3.g vælge enten matematik, fysik, biologi eller naturgeografi på B-niveau.
På nogle studieretninger skal du ved tilmeldingen vælge et kunstnerisk fag samt et fremmedsprog. Herunder kan du se dine valgmuligheder inden for de to kategorier:
Kunstneriske fag: Billedkunst C, dramatik C, mediefag C og musik C.
Fremmedsprog: Fransk begynder A, fransk fortsætter B, spansk begynder A og tysk fortsætter B.
Valgfag
Deruover skal du i løbet af 1.g vælge valgfag. Vi udbyder en lang række valgfag på flere forskellige niveauer. Ønsker du et fag på et bestemt niveau, som du ikke kan få i en studieretning, kan du ofte få dit ønske opfyldt som valgfag. Antallet af valgmuligheder afhænger af den studieretning, du vælger.
Mulige valgfag: Astronomi C, billedkunst C/B, biologi C/B/A, design C, dramatik C/B, engelsk A, filosofi C, fransk begynder A, fransk fortsættersprog A/B, fysik A/B, idræt B, kemi C/B/A, matematik B/A, mediefag C/B, musik C/B, naturgeografi C/B, psykologi C/B, religion B, samfundsfag B/A, spansk A og tysk fortsættersprog A/B.