Tirsdag den 14. november besøgte 2p og 2q Absalon afdelingerne i både Vordingborg og Næstved.
I Næstved besøgte 13 elever og JM Absalons sundhedsuddannelser og arbejdede ud fra en case med en hjertepatient. Der var rig mulighed for at arbejde eksperimentelt men også at få indblik i studieliv og tale med studerende.
I Vordingborg besøgte resten af 2hf eleverne lærer- og pædagoguddannelserne og brugte dagen på at blive klogere på en case om en udsat skoleelev. Dagen forløb rigtig godt med oplæg og kreative øvelser, som eleverne kastede sig ud i. Også I Vordingborg mødte hf eleverne både undervisere og studerende, som kunne fortælle om at være studerende på en videregående uddannelse.
Alle elever har efter besøgene på Absalon udarbejdet en mini SSO ud fra en opgaveformulering relateret til Absalons case.