2p besøger Vordingborgs Borgmester

2p møder Mikael Smed

Mandag den 6. maj skiftede 2p som led i danskundervisningen lokale 2.03 på gymnasiet ud med byrådssalen på rådhuset i Vordingborg, for at få viden om, hvordan det er at arbejde i nærdemokratiets tjeneste.

Her viste den socialdemokratiske borgmester, Mikael Smed, rundt på rådhuset og fortalte veloplagt om sin vej ind i politik. Om sine mærkesager. Og om sin professionelle hverdag, fra at foretage vielser, over møder med repræsentanter for erhvervslivet i kommunen til læsning af byrådets dagsordener. Her hersker den gode tone, drevet af viljen til kompromisets kunst, hvad der i følge borgmesteren spiller en vigtig rolle for samarbejdet i byrådet.  

Borgmesteren fremhævede, at forberedelse til de mange møder gjorde det sjovere at deltage – lige en pointe for 2p, som gjorde skolen ære ved at stille Mikael Smed forberedte spørgsmål om konkrete politiske overvejelser og beslutninger. Det fik borgmesteren til at tale sig varm og gå i dialog med eleverne om værdier. Hovedindtrykket var, at Mikael Smeds ambition er at arbejde for det gode liv. Overalt i kommunen.

6/5-19 Helle Knudsen

Se flere billeder i galleriet: 2p møder Mikael Smed