ATU 2020

ATU-talenter 2020

Onsdag den 29. januar 2020 dimitterede 7 talentfulde 3g’ere fra Akademiet for Talentfulde Unge. Der var diplomoverrækkelse på Borupgaard Gymnasium, som var vært ved et flot arrangement. Der var bla tale ved Birgitte Possing om argumenter mod kvinder og kvinders kamp for ligeret. En af sidste års dimittenderne, Magnus Quaade Oddershede, talte om, hvordan han i det forgange år havde arbejdet videre med science og udvikling af en ny vingespids til fly. En ide som har givet ham international anerkendelse og sciencepriser.

Akademiet for Talentfulde Unge er et tilbud til de gymnasieelever, som har overskud til ekstra særlige akademiske tilbud og har en bred faglig interesse. De talentfulde elever udfordres i løbet af 2 år med diverse seminarer, workshops, foredrag, virksomheds- og universitetsbesøg. Akademiet udfordrer de unge både fagligt og socialt og styrker deres akademiske og personlige udvikling.

De 7 dimittender fra Vordingborg Gymnasium & HF er:
Freya Bay 3y, Clara Billekop Knudsen 3x, August Schelde Andreasen 3v, Mathias Dörge 3v, Qiongyin Zhang 3v, Sille Spenner 3z og Oskar Mortensen 3m.

Tillykke !

Foto: Mette Abildgaard