Fodboldstævne i Nakskov

Fodboldstævne i Nakskov

Vordingborg Gymnasium & HF’s drenge kom i år desværre ikke videre fra gruppespillet, da de den 25. september 2019 deltog i det regionale fodboldstævne i Nakskov, men det var nogle lige opgør!

Holdet tabte sin første kamp 1-0 til Nykøbing. Nykøbing havde nogle gode individualister, som desværre afgjorde kampen mod Vordingborgs kollektiv.

Stort set uden pause var vi klar til næste kamp på den store opvisningsbane i Nakskov mod Hvidovre. Igen blev det til et meget knebent nederlag på 1-0. Det var en helt lige kamp, hvor marginalerne ikke faldt ud til vores fordel.

Så gjaldt det værterne fra Nakskov. Vi kom desværre bagud på et flot langskud. Men i stedet for at ærgre os og grave os ned, satte vi alt ind på at få dagens første scoring. Og det lykkedes, da Anthon Udsen flot fandt Magnus Pedersen, der sikkert scorede til 1-1. Vi fortsatte med at angribe. Men i stedet for fortjent at lave målet til 2-1 fik Nakskov scoret på en contra til det lidt misvisende slutresultat 1-2.

Vores drenge har igen udvist en rigtig god indstilling og meget stor fightervilje over hele linjen, og spillet med omtanke. De har spillet lige op med de andre gymnasier. Drengene har repræsenteret Vordingborg Gymnasium & HF på flotteste vis!!

Et perfekt fodboldvejr og en perfekt bane er blot med til at fuldende billedet af en rigtig god dag i Nakskov.

Jesper Jansson

Holdet bestod af:
Malte Dunk 3.a, Lasse Andersen 3.b, Harald Mikkelsen G4, Anton Kaas-Sørensen 3.a, Bertil Elvang 3.a, Johannes Brandt 3.a, Malthe Christensen 3.a, Markus Hartwig 3.a, Magnus Brandt 3.b, Patrick Wæhrens    3.b, Jacob Cramer 3.y, Midjan Hadzidulbic 3. x, Magnus Pedersen 3.x, Anthon Udsen 3.x, Rumle Børjesen    3.x