Er du forskerspirer?
Synes du, at det bare er for fedt at blive klogere på ting og går du og tumler med et fagligt problem, som du gerne vil have hjælp til at løse, så er Projekt Forskerspirer måske noget for dig!

Projekt Forskerspirer er en konkurrence udskrevet af Københavns Universitet, hvor du inden for en af kategorierne naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og Bio&Sundhed  kæmper om  en præmie på 20.000 kr. Forudsætningen for at du kan deltage er, at du har et godkendt projekt og har udarbejdet en synopsis.

 Læs mere på KU’s hjemmeside

Skal jeg gøre det helt selv?
Nej – Vordingborg Gymnasium & HF har to forskerspirekoordinatorer – Line Skotte og Jens Plovdrup, som hjælper dig med at få din idé og dit projekt godkendt. Når det er sket, hjælper Københavns Universitet, Line og Jens dig med at komme i kontakt med en universitetsforsker, som du skal bruge til vejledningen i forbindelse med dit projekt. Derudover er der to seminarer – et i København og et i Århus – hvor du får værdifuld viden og information bl.a. om, hvordan man skriver en videnskabelig opgave, hvordan man bedst indlærer svært stof osv. Københavns Universitet betaler for overnatning og forplejning!

Betyder deltagelse i Projekt Forskerspirer mere arbejde?
Både ja og nej. Du skal selvfølgelig i første omgang bruge tid på at formulere dit projekt, læse om det og skrive din synopsis og det kommer oven i de daglige lektier. MEN, for at hjælpe dig, har vi på gymnasiet besluttet, at du så til gengæld skal lave et AT-forløb mindre end dine skolekammerater! Derudover er der, hvis du er smart, den sidegevinst, at du kan genbruge din viden fra forskerspireprojektet i SRP-opgaven som du afleverer lige efter, at du har afleveret din forskerspiresynopsis. Så deltager du i Projekt Forskerspirer, kan du få vejledning til din SRP-opgave ikke bare af dine gymnasielærere, men også af universitetsforskere!

Hvis du:

  • har et stor fagligt overskud
  • går i 2g
  • kan tænke kritisk og kreativt
  • brænder for et emne eller for at finde svar på et problem
  • vil investere tid i dit projekt
  • har lyst til at møde andre forskerspirer
  • kan lave en beskrivelse af din ide til dit eget forskningsprojekt, som kan godkendes af din koordinator.

Så kan og bør du overveje at melde dig til Projekt Forskerspirer. .

Nyheder

Se sidste nyt fra Vordingborg Gymnasium & HF her