Fransk

Fransk findes både som begyndersprog A og fortsættersprog B for de elever, som har haft fransk i grundskolen. Fransk er et stort kultursprog i hele Europa og et sprog, som der bliver talt på alle kontinenter.

Vi lærer både at skrive og tale sproget samt opnår forståelse for sprogets opbygning. Vi lærer om kultur, historie og sam- fundsforhold i Frankrig og aktuelle forhold i de fransktalende lande rundt om i verdenen.

I 2g udveksler vi med et gymnasium i Sydfrankrig og kommer her helt ind på livet i de franske familier og hvordan det er at være ung i Frankrig.

Vi bruger film, sange, små artikler, litteratur og elektroniske læringsplatforme i undervisningen. Vi arbejder med emner som for eksempel: kulturmøder, ungdommen, eventyr, musik, 2. verdenskrig og krimier.