Kommende elev
Brobygning
Velkommen til brobygning på Vordingborg Gymnasium & HF. Formålet med brobygningsforløbet er, at du skal have et realistisk indtryk af, hvad det vil sige at gå i gymnasiet, og hvilke krav vi stiller til dig. Du vil få en introduktion til STX og/eller HF, både hvad angår undervisningen og skolens miljø.
Indhold
Som brobygningselev kommer du til at gå i en klasse med et særligt tilrettelagt undervisningsforløb.
Du skal møde i forhallen den første dag, hvor du vil blive modtaget af en studievejleder kl. 8.10. Derefter vil du få en rundvisning og en kort introduktion til skolen og vores IT-programmer.
Anvendelse af elektroniske tavler og computerprogrammer er en naturlig del af undervisningen i en række fag. Vi håber derfor, at du har mulighed for at medbringe din egen computer.
Du vil også få en introduktion til de naturvidenskabelige fag (f.eks. fysik, biologi og kemi), hvor undervisningen foregår i laboratorier samt introduktion til nogle af de kreative fag (f.eks. mediefag, musik, dramatik eller billedkunst).
I slutningen af forløbet vil du komme til at tale med nuværende elever.
Dit forløb afsluttes sammen med en studievejleder, som giver en orientering om gymnasiets opbygning.
Arbejdsformer
Du vil opleve forskellige arbejdsformer. Det kan være gruppearbejde, projektorienteret undervisning eller tværfaglig undervisning.
Mødetid
Kl. 8.10 – Se skema for ugerne nederst på siden, når forløbene er planlagt.
Transport
Der går busser til og fra Vordingborg Station. Hvis du vælger at gå fra stationen, tager det ca. 20 minutter.
Kantinen
https://www.vordingborg-gym.dk/kantinen/
Øvrige informationer
Vi forventer, at du møder op med lyst til at deltage aktivt og engageret i undervisningen. Hvis du har spørgsmål, hvis du bliver syg eller er nødt til at forsømme af andre årsager, skal du kontakte kontoret på tlf. 55 36 55 00. Du skal ligeledes kontakte din egen skole, hvis du er syg.