Ledige stillinger til besættelse 1/8-25

Vordingborg Gymnasium & HF opslår hermed et antal stillinger til besættelse pr. 1. august 2025. Der er tale om både faste stillinger og vikariater, ligesom nogle stillinger kan være på fuld tid og andre på deltid.

Om skolen

Vordingborg Gymnasium & HF har 24 klasser fordelt med 17 på stx og 9 på hf. Vi er ca. 65 ansatte.

Det er vores mål, at hver enkelt elev bliver så dygtig som overhovedet muligt uanset udgangspunkt og baggrund. Det arbejder vi med inden for rammen af vores værdisæt: Viden, Glæde, Horisont og Fællesskab (VGHF).

Skolen har en solid økonomi, der gør, at vi kan afsætte ressourcer til at have fokus på udvikling af den enkelte og af skolen. Vi er medlem af Danske Science Gymnasier, Science Talenter, Unge Talenter, Projekt Forskerspire og af internationale netværk. Der er et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor der er gode muligheder for at have indflydelse på eget arbejde.

Skolen er veldrevet, og vi afsætter ressourcer til undervisningsmidler og efteruddannelse, så vi til stadighed kan opdatere og forny undervisningsmaterialer og -metoder.

Vi tilbyder

  • En alsidig arbejdsplads, hvor det er sjovt at komme på arbejde
  • Gensidig respekt og godt samarbejde
  • Gode og hjælpsomme kolleger
  • En kompetent administration
  • Elever der aktivt har valgt at tage en uddannelse hos os, og hvor mange af dem rejser langt hver dag for at komme i skole

Vi forventer, at du

  • Brænder for eleverne, for uddannelse og for dine fag
  • Er en stærk formidler med et tydeligt pædagogisk fokus
  • Er engageret, ambitiøs og nysgerrig
  • Er god til at samarbejde
  • Har lyst til udvikle både dig selv og skolen

Hvis du har spørgsmål
Du kan læse mere om Vordingborg Gymnasium & HF her på siden.
Du er også meget velkommen til at kontakte vicerektor Mette Abildgaard på tlf. 2063 3157 eller rektor Jakob Stubgaard på 2912 5566 for at høre mere om stillingerne

Send din ansøgning
via gymnasiejob og senest 31. marts 2025. Vi indkalder til samtaler fra den 7. april og i ugerne derefter.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst for lærere ved statslige institutioner.

Vi ønsker at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.