Nyt om coronasituationen

Virtuel undervisning og aflysning af eksamen

Regeringen har besluttet at udvide perioden, hvor eleverne skal have virtuel undervisning, til 17. januar (indtil videre). Det betyder, at alle undervisningsaktiviteter afvikles virtuelt via Teams. Der sendes nærmere retningslinjer til eleverne via Lectio.

Undervisningsministeren har endvidere meldt ud, at eksamen for vores HF-elever efter nytår er aflyst. Det betyder, at eleverne skal have årskarakter i eksamensfagene, og at denne karakter erstatter eksamenskarakteren.

For elever i 1.HF betyder det, at de får en årskarakter i deres kunstneriske fag eller idræt. For elever i 2.HF betyder det, at de skal have en årskarakter i det fag, som de ellers skulle have været til eksamen i.

For at give eleverne en sidste mulighed for at få vist lærerne, hvad deres faglige niveau er, har vi valgt, at alle elever skal have en kort samtale med deres lærer i eksamensfaget de første dage efter nytår. Samtalen tager udgangspunkt i kendt stof fra undervisningen, og det er en samtale, som kun kan bidrage positivt i helhedsvurderingen af elevernes standpunkt. Detaljerne er sendt til eleverne i Lectio.

Opdateret 30/12-2020 kl. 16.50