Water Is Life 2018

Elever til konference i Tokyo

Den 22. juli 2018 tog seks elever og to lærere af sted til Tokyo for at deltage i den internationale konference ”Water is Life”. Konferencen forløb over fem dage, hvor eleverne deltog i faglige såvel som kulturelle workshops, samt præsenterede deres projekter for de andre deltagende. Eleverne var delt i to grupper, hvoraf den ene af dem fik æren af at præsentere for alle deltagerne i stedet for i mindre grupper. Begge grupper kom derfra med priser; Det blev til en tredjeplads fra det japanske firma Katayama Nalco og en fjerdeplads i publikumsafstemningen om de bedste plakatpræsentationer. Efter endt konference tog de alle trætte, men glade derfra med en oplevelse og venner for livet i bagagen.

Deltagende elever: Aksel Buur Christensen 3z, Emilie Johanne Kolthoff 3y, Emily Gyldenholm 3y, Marie Guttman Andersen 3z, Oskar Hagelin Christensen 3z og Sara Bülling Lindegård Rasmussen 3z.